Klubtur til Mandalselva

Igen i år var der arrangeret tur til Norge med Lyst Fiskerlauget. Og igen i år gik turen til Mandalselven i syd Norge. Under planlægningen var der i år stemning for en fiskedag mere end de to vi plejer at have. Og det skulle vise sig at være en god ide.

For mit eget vedkommende startede turen klokken 4 om morgenen, da jeg startede på turen til Refsvindinge for at hente Karsten. Derefter gik turen videre for at samle de sidste op i Odense inden vi kørte nordpå mod Hirtshals. På forhånd var der lovet hårdt vejr, men vi var heldige og havde godt vejr på hele overfarten.

Efter ankomst til Kristiansand og køretur til Tregde,  hvor vi skulle indkvarteres i en hytte, gik turen ud til den tankstation hvor vores grej skulle desinficeres.  Mens vi står der kører flere Nordmænd forbi og en af dem bremser da han ser os og bakker hen til os. Han vil lige vise os noget. I hans bagagerum ligger to meget flotte laks. Den mindste på ca. 5 kg. Og den anden på ca. 10 kg. Så var vi tændte af laksefeber og kunne næsten ikke vente på at komme af sted. Dog var vandstanden, ganske ligesom sidste år, meget høj. Karsten og jeg skulle starte på Holmsland A, og der var bare ikke plads til at fiske. Så vi kørte lidt rundt og kiggede på de stykker vi havde købt fiskeret til, inden vi kørte hjem i hytten til lidt aftensmad og en tidlig sengetid.

Næste dag stod Karsten og jeg op allerede kl. 5, lavede kaffe og smurte madpakker. Og så gik det mod Holmsland A, mens de andre sov lidt længere. Det skulle vi også have gjort. Da vi kørte ud i solopgangen kunne vi godt se at alt så vådt ud og der var mere regn på vej. Men, når man nu er grebet af laksefeber. Vi fik rigget tohånds stængerne til og gik ned mod elven. Men som allerede nævnt var der så meget vand i elven så det kun var muligt at komme på fiskehold et sted, hvor der ikke var nogen strøm, og heller ikke mulighed for at nå den. Da vi er nået ned til vandet kommer en byge så hård at al vores vandtætte og åndbare tøj lynhurtigt blev gennemblødt.

Efter en halv times tid indser jeg at der skal hårdere midler til og går op og skifter til en spindestang med bombarda flåd og flue. Ned til vandet igen. I første kast ryger bombardaflåd og forfang ad H……. til ud over elven. Tilbage til bilen. Laver kaffe for at  få lidt varme i kroppen. Tilbage til elven ca. 1,5 time senere. Denne gang med en Möresilda. Jeg kaster et par gange og der er noget på stangen. Mit bombardaflåd og forfang fra tidligere. Så meget, eller lidt, strøm er der altså som vi kan nå.

Klokken er efterhånden blevet henomkring 2 og vi er så småt ved at opgive at få noget ud af det. Vi drikker en kop kaffe og taler lidt om det. Så bliver vi enige om at køre over for at se hvordan det går i Grimefossen hvor John og Klaus står og hygger sig. Netop som vi ankommer, er Klaus ved at være på det sidste af en timelang fight med en, skulle det vise sig, meget fin hanlaks på 3 kg. Naturligvis stor opstandelse.  En lille fotopause inden fiskeriet igen går i gang. Så er det pludselig Johns tur.  Igen en meget fin hanlaks. Denne gang på 2,8 kg.  Så er det igen Klaus’s tur til at fiske efter pausen. Fast fisk i førsste kast. Alt sammen inden for en time.

Klokken var ved at være skifte tid  (18:00), og Karsten og jeg kørte mod Fuskeland E, hvor Leif og Jan var ved at grille pølser. Karsten og jeg skulle være de næste to dage på dette stykke. Dog var Jan og Leif ikke helt tilfredse med dette stykke, der var for meget vand og dermed for lidt plads at fiske på.

Andendagen startede lidt gråt, men solen kom frem op ad fromiddagen og det blev en af de dage hvor man gik rundt med korte ærmer og uden overtøj. Vi fiskede med alt vi havde i flueæsker og grejæsker, men lige lidt hjalp det. Ved 11 tiden ringede John og Jan for at fortælle at de allerede havde fuldt hus i Grimefossen. Det gav os forhåbning om at der snart skulle ske noget for os. Men sådan gik det desværre ikke. Vi fiskede igennem til klokken halv ni om aftenen og havde et enkelt hug, som dog røg ved en klippekant ude i strømmen. På et tidspunkt stor jeg med næsten hele min 11 fods stang nede i vandet for på denne måde at prøve på at få mit 40 grams móresilda ned i vandet, men på trods af dette, ville blinket ikke mere end caq. 20 cm ned i vandet. Det var gang i strømmen.

Den sidste dag, Lørdag, var vandstanden sunket omkring en meter da vi nåede derud om morgenen.  Fiskene sprang overalt og det så rigtig lovende ud. Men det var det ikke. Frustrationerne blev større og større. Ved to tiden ringede John og spurgte om vi ville prøve det fantastiske stykke som de var på. John havde fast fisk allerede fra morgenstunden og de var ved at være mætte. Det ville vi selvfølgelig gerne prøve også.

Efterhånden var klokken blevet hen ad 5 og der var ikke kun en time igen af vores betalte fisketid. Jewg havde ondt i ryggen og var lidt mismodig over det hele, eftersom vi ikke havde fået fisk på land og havde mistet hver en. Tænkte at nu ville jeg spole ind og bruge resten af tiden på at sidde og lure Karsten lidt af med fluestangen, som jeg ikke har så godt styr på.Jeg nåede lige at tænke tanken da det begyndte at ruske i stangen. Først tænkte jeg at det var bund igen, men da den så også begyndte at rive line af hjulet måtte det jo være noget andet. Og efter en kort fight kunne Karsten nette en fin lille laks på 2 kg rent, for mig. Så blev det alligevel en fantastisk tur lige pludseligt. Min første laks på min anden tur.

I alt fik vi 10 laks på land med 4,5 kg som den største og min egen på 2 kg som den mindste. Storfangeren var Klaus med hele 4 laks og derefter John med 3 laks, jan med 2 laks og endelig mig selv med 1 laks. Desværre var der ikke nogen til Leif og Karsten i år, men det kommer der helt sikkert til næste år.

Sidste år (2007) var der megen snak om at de små laks ikke trak op i elven. Lokalt var man bange for at det var fordi de var døde. Men i år må man sige at de er kommet stærkt tilbage. Vi så rigtige mange mellem store laks springe. Og også et par enkelte store. Og de var til at komme i tale i år.

Alt i alt må man sige at turen i år var en stor succes. 6 mand i elven med en fangst på tilsammen 10 laks på 3 døgn må siges at være en drømmefangst. Det er  lystfisker laugets mest fangstrige tur endnu, og eftersom vi tager derop for at fange fisk, må det så også kunne betegnes som den mest succesrige tur endnu.